Efter en velfortjent 'ølhviledag' søndag - desværre for dem, der havde sat næsen op efter en tur til Rocky Mountains, druknede denne dag i regn og lavthængende skyer - tog vi mandag morgen friske fat på vores tre-dages rundtur til bryggerier mm. i Denver og Boulder området.

Oskar Blues
Første stop på turen, som bliver tilbagelagt i egen, lejet minibus med en yderst flink og behagelig chauffør, var Oskar Blues' helt nye produktionsbryggeri i Longmont. Meget typisk, skal man være mere end godt lokalt kendt for at finde døren ind til bryggeriet. De fleste af de amerikanske mikrobryggerier, der har andet end en brewpub, ligger typisk i anonyme industribygninger i ligeså anonyme industrikvarterer. Men vi fandt døren, og bag den var det første der mødte os en lille øvebane til basketball og en kurv! Igen typisk for 'craft brewernes' noget atypiske tilgang til forretningsverdenen. Ved siden af basketområdet lå imidlertid et flot, nyt bryggeri med masser af plads til udvidelser. Oskar Blues' specialitet er dåsetapning, som de var det første craft brewery, der begav sig ind på. Dette har - i kombination med, at det øl de fylder på dåserne, er ualmindelig godt - betydet en voldsom vækst. Fra nærmest ingenting er OB vokset til en årlig produktion nu på ca. 50.000 HL. Indtil det nye bryggeri blev sat i drift for et halvt år siden, blev stort helt hele denne produktion tappet på en lille 5-hoved dåsefylder fra Cask Systems, der kunne tappe 500 dåser i timen på en god dag. Nu har OB så indkøbt en kinesisk dåsetappelinie med roterende 8 hovedsfylder, der kan - når den ellers fungerer, som den skal - tappe 5000 dåser i timen. Heldigvis for os, producerer maskinen et lille antal underfyldte dåser, som automatisk sorteres fra. Så var der lidt underfyldte dåser, som vi kunne nyde godt af under rundvisningen!

Frokost med flashback
Frokosten indtog vi på det originale Oskar Blues, som er en brewpub, der ligger i Lyons, 15 mins kørsel fra det nye bryggeri i Longmont. Lyons ligger idyllisk placeret lige i starten af forbjergene til Rocky Mountains, så vi kom helt tæt på. Brewpubben er snart 20 år gammel, og ligner noget, der er løgn indenfor! Der samlet så meget skrammel sammen og malet og dekoreret i alle farver og stilarter på en så gennemført måde, at det faktisk er charmerende. For mig gav besøget anledning til et lille, hyggeligt 'flashback' til mit første besøg på stedet i 2001. Dengang mødte jeg stifteren af Oskar Blues, Dale Kacheskis, og han viste mig sit mildest talt mystiske hjemmeflikkede bryggeri med firkantet mashtun og urtkeddel. Mashtun'en har de faktisk stående på produktionsbryggeriet som museumsgenstand, hvilket betød, at vores rejsegruppe fik syn for sagn. Udover dette savnede jeg denne gang musikken: I 2001 sad der den mest utrolige bluegrass trio, hvor ingen af medlemmerne var under 85 år og spillede. De var der ikke denne gang, men det har måske helt naturlige årsager... 

Great Divide
Efter frokost gik turen retur til Denver, hvor vi besøgte bryggeriet Great Divide. Endnu et af de rigtigt gode Colorado bryggerier, som vi i Danmark er så heldige at have glæde af, da deres stærkere - og meget markant humlede - øl, som Hercules og Yeti importeres af Danish Beerhouse. Også Great Divide er et bryggeri i god vækst, så de lidt trange lokaler i et gammelt mejeri i udkanten af Denvers centrum bliver i hastigt tempo trangere og trangere.

Mjødtur
Tirsdag morgen bød turen på et besøg på Redstone Meadery - ja, rigtig læst: Et mikro-mjøderi! Redstone liggger i udkanten af Boulder, og har været i drift siden 2002. Med sine 45.000 L produceret mjød om året er Redstone USA's største (!) kommercielle mjøderi. Og der er iflg. vores vært, stifteren af Redstone, David Myers, ca. 150 aktive kommercielle mikromjøderier i USA i dag. Selve anlægget ligner på overfladen i høj grad et mikrobryggeri, blot er bryghusdelen erstattet af en enkelt, simpel keddel, hvor honningen, der jo er 'råstoffet' til mjøden, blandes med vand og pasteuriseres ved ca 75 C i en halv time. Herefter køles honningvandet i en urtkøler, iltes og påsættets gær. Det var yderst underholdende at høre David Myers fortælle om hans udvikling af den praktiske proces i mjøderiet, for han gjorde ikke nogen hemmelighed af, at hans baggrund var hjemmebrygning af øl. Da han var blevet fascineret af nogle hjemmebryggede mjødtyper, han havde smagt hjemme hos ingen ringere end Charlie Papazian - stifteren af og præsidenten for Brewer's Associaton - Havde han besluttet at gå i gang selv, og senere at prøve at gøre sin mjødproduktion kommerciel. Men, som David ærligt indrømmede, så var der rigtig mange forhold, der virkede anderledes i kommerciel skala i forhold til hjemmebryg-skalaen. Men hver gang han var stødt i en forhindring, havde han blot knoklet, til han havde fundet en praktisk løsning. Først her senere har han haft tid til at studere teorien, og dermed fundet forklaringerne på, hvorfor problemerne er opstået, og hvorfor de rigtige løsninger virker!

Efter rundvisningen smagte vi på en hel stribe af mjøderiets produkter - en spændende oplevelse for de mange af os, der bare troede, at mjød er mjød For nej - det er det ikke! Den letteste produktlinie kalder David for Nectar, og det er en 8 % alkohol, karboniseret, halvtør - overraskende frisk for en ikke-mjødkender - linie af frugtblandede mjødtyper, som er gode aperitiffer i sig selv og glimrende at blande til longdrinks med frugtsafter eller sodavand. Derefter kommer en ukarbonisret serie på 12 % alkohol, som redstone kalder for Mountain Honey wine. Også denne fås i en lang række versioner med andre smagskilder end honningen - druesaft, æblesaft og krydderier - som giver en fascinerende spændevidde i smage og anvendelser. Endelig findes luksusserien, Redstone Reserve på 16 % alkohol, og med min 2 års lagring på bagen. Alt i alt en overvældende og for de fleste af os, overraskende positiv oplevelse. 

Avery Brewing Co.
Eftermiddagens første stop var Avery Brewing Co. i Boulder. Atter et bryggeri, som vi i Danmark er heldige nok til at kunne smage ind imellem. Stiftet i 1993 af Adam Avery og fortsat ejet og drevet af familien, ligger Avery's historie mange af de andre besøgte bryggeriers: en konstant vækst på 20 - 25 % år efter år, hvilket i Avery's tilfælde har resulteret i et noget rodet bryggeri, der bærer tydeligt præg af udvidelser ved knopskydning i nærliggende lokaler, der er blevet ledige i det industrikompleks, hvor bryggeriet har ligget siden starten. Så vores rundvisning blev ganske kort, men det gav kun ekstra tid til det vigtige, nemlig opholdet i Avery's tap Room! her blev der med meget rund hånd uddelt smagsprøver på en perlerække af bryggeriets portefølje - både de store, tunge øl (f.eks. Mephistopheles Stout, The Beast og Hog Heaven) samt en række meget lettere øl, der kun sælges i USA. F.eks. laver Avery en fremragende witbier, som ikke lader Stuykman Wit meget tilbage!

New Belgium Brewing
Onsdagen startede med det, der var forudset som turens højdepunkt, og som afgjort også blev det: Besøget på New Belgium Brewing Co.i Fort Collins. Vores tur rundt i dette helt igennem fantastiske bryggeri blevet ledet af Assistant Brewmaster Grady Hull, som i juni var gæstebrygger hjemme hos os i Nørrebro Bryghus, assisteret (!) af legenden Peter Bouckert, den belgiske brygger, der efter et antal år i spidsen for produktionen på Rodenbach, for en 12 års tid siden blev sat i spidsen for brygningen på New Belgium. Dette smukke og pinligt rene bryggeri med den helt enestående personalepolitik og energibevidsthed, som er vokset fra et kælderbryggeri i slutningen af 80'erne til et topmoderne bryggeri med 1 mio. HL i kapacitet, og et salg i 2008 på ca. 750.000 HL, uden den mindste form for kompromiser på øllets karakter og kvalitet - snarere tværtimod - har jeg jo tidligere beskrevet i lange baner og rost i høje toner, så det vil jeg spare mine læsere for. Men jeg må dog gentage, at mit brede smil, som ikke har været til at fjerne fra mit ansigt under mine to besøg på New Belgium, naturligvis skyldes oplevelsens skønhed i si selv, men mere end det, måske nok den inspiration og den vison, det skaber i mit sind: Det kan lade sig gøre at blive rigtig stor som specialølsbryggeri og stadig have alle idealerne i behold, og fortsat stå som et ideal og en rollemodel for alle andre i branchen. Hvilken dejlig oplevelse det er hver gang!

Fra vores besøg vil jeg her blot hæfte mig ved rundturen i NBB's 'trækælder': Her står 16 ege-'foudrer' - opretstående kæmpefade' hvor øllet under indflydelse af de mikroorganismer, der 'bor' i fadene udvikler NBB's portefølje af faste og skiftende sure øl i belgisk stil over 1 til 3 år. Lad mig blot nævne 'La Folie' og 'Eric's Ale'. Under smagningen på indholdet af 'foudrene' - fra få måneder gammelt til færdigt - kom Peter Bouckert til at berette om, hvorledes han havde lært sine folk at reparere både store og små træfade. Pludselig fægtede han med det ene mystiske redskab efter det andet, alt imens han skilte og samlede et imaginært fad - yderst underholdende!

Dagens og turens sidste stop var på Lefthand Brewing Co.i Longmont. Selvom det var svært for de gode folk på dette meget mindre og meget mindre spektakulære bryggeri at leve op til den foregående oplevelse, så lykkedes det jo alligevel med den sædvanlige portion af ægte amerikansk gæstfrihed, godt humør og et flot 'tæppebombardement' af dejlige øl at give deltagerne i vores tur et flot og minderigt punktum på turen. Mætte af øl og indtryk vendte vi ud på aftnen tilbage til Boulder.

Hvis jeg selv må sige det, så kan vi roligt sige, at denne første Ølforum-rejse blev en succes. i al fald havde vi ingen større uheld, vore deltagere var glade og tilfredse, og de fik i al fald nogle oplevelser, som de ikke havde kunnet få på egen hånd. Vi glæder os til næste tur!